"Banaras er på mange måder en fantastisk by.
I mytologien er Banaras et spejlbillede af den guddommelige by Kashi og bliver i særlig grad forbundet med guden Shiva. Mange kommer til Banaras for at dø, idet man mener at hvis man dør i denne by, opnår man befrielse fra genfødslerne. Man opnår moksha.
Mother Ganges, den hellige flod, løber igennem Banaras. En gåtur langs floden giver mange forskellige oplevelser, alt afhængig af hvilken tid på året og hvilken tid på dagen man foretager sin vandring. Tæt ved siden af hinanden ligger de forskellige ghats, dvs. trapper, hvorfra man bader. Tilknyttet hvert ghat er ofte et tempel og en historie om, hvorfor ghattet er opstået. Ved solopgang går mange mennesker ned til ghattene for at bade og dermed afvaske dårlig karma. Det oplevede vi en morgen, hvor vi sejlede ned ad Ganges ved solopgang og stoppede ved forskellige ghats for at opleve dem og få fortalt deres historie af Rana-ji.
Langs ghattene kan man støde på folk, der sælger postkort, mænd der vil have folk med op at besøge deres brors butik, folk der tager éns hånd og begynder at massere én, for derefter at kræve et urimeligt højt beløb som betaling, fritgående okser og geder som drives hjemad af deres ejer, hellige mænd i farvestrålende klædedragt, unge meningssøgende vesterlændinge og meget andet.
Trafikken er et kapitel for sig. Gaderne er tæt trafikerede med fodgængere, biler, cykler og rickshaws (både cykel- og knallertudgaven). Ofte kan man opleve midt ude på vejen at møde en ko eller en okse, som bilerne påpasseligt kører udenom, da koen betragtes som hellig.
Sansebombardementet i Banaras er massivt. For det første er det en meget farvestrålende by, på grund af menneskenes tøjstil. Mange ynder at klæde sig i meget farvestrålende tøj. Lyset i Banaras synes også særligt gyldent, og næseborene fyldes af mange forskelligartede lugte og dufte.
Ved siden af vores hotel Ganga River View Guesthouse, som var et godt sted at bo p.g.a. renligheden og stilheden (som absolut ikke er en selvfølge i Indien), lå boghandelen Harmony Book Shop. Der tilbragte mange af os en del tid, idet den havde mange gode bøger angående Indien og religion."Fra artikel i tidsskriftet "Chaos", af Eva og Robert
Geografi: Varanasi har omkring 1,5 millioner indbyggere og ligger ca. 700 km øst for New Delhi, i delstaten Uttar Pradesh. Byen ligger ved Ganges, på vestsiden af en bugtning, hvor floden flyder mod nord. Navnet Varanasi kommer af de to bifloder Varana og Asi, der markerer hhv. den nordlige og den sydlige grænse for det egentlige Varanasi.
Historie: Varanasis historie går tilbage til år 800 fvt, og den har stort set fra sin fødsel spillet en væsentlig rolle som helligsted. Byen blev i 1194 indtaget af muslimske erobrere, og templer og altre blev ødelagt og flere steder erstattet med moskeer. Det samme gentog sig flere gange i de følgende århundreder med nye erobrere, med mere fredelige perioder ind i mellem. I 1700-tallet var Varanasi en overgang igen under hinduistiske herskeres herredømme indtil byen i 1775 blev overgivet til briterne.
Religion: Varanasi regnes for særlig hellig. Mange hinduer tror at det giver en særlig fortjeneste hvis man dør i Varanasi, eller hvis man i det mindste efter sin død bliver brændt dér eller ens aske bliver spredt i Ganges ud for Varanasi. I byen er der et utal af templer, hvoraf mange er symbolske kopier eller repræsentationer for andre særligt hellige steder i Indien. Også for buddhister er byen noget særligt, idet det var heromkring at Buddha havde en stor del af sit virke. Ligesådan var byen hjemsted for Parshvanatha, der regnes for at være jainismens grundlægger. Omkring 30% af byens indbyggere er muslimer, og i og omkring byen findes flere muslimske helgen- og martyrgrave.
Særlige kendetegn: Karakteristisk for Varanasi er de mange trapper, der leder fra selve byen ned til floden. Trapperne kaldes "ghats", og langs de 5 kilometer fra Asi i syd til Varana i nord er der 84 ghats. Hvert ghat har sit eget navn og sine særlige kendetegn. Den mest travle ghat er nok det centrale Dashashvamedha Ghat, der ligger få meter fra det store marked i byens centrum. De fleste foretrækker dog at bade fra de knapt så befærdede ghats, f.eks. det rolige Asi Ghat. To steder foretages der ligbrændinger - de to såkaldte "burning ghats" - hvor den vigtigste af disse er Manikarnika Ghat. Nogle ghats er præget af at blive brugt som steder for tøjvask, mens andre ghats mest bruges af kvæget (der er en del køer i Varanasi, men størstedelen af kvæget udgøres af vandbøflerne, der er væsentligt større end de indiske køer og giver mere mælk end dem).